De to gule i vandet samtidig

Disney´s tur

Percy 1

Percy maveplasker

Snowy1

Snowy2

Endelig fik vi lejlighed til at gå på brugsprøve. Lille Disney tog det hele i stiv arm, og det gik som det skulle:-) En glad mand med sin lille vovse.
Lille og lille, han skyder godt i vejret må siges. Drøjden har han ikke med sig endnu, men ellers er han nok den største af vore hunde vi har haft til dato.

Desværre halter han stadig af og til den lille l***. Gør mig ærlig talt bedrøvet, for han har virkelig et sind som gør mig tryg og glad. Et eksempel er forleden dag, hvor jeg gik ud for at se hvorfor der var sådan en uro i haven. Da stod naboens 3 årige søn, på den anden side af lågen, og gnaskede velfornøjet en isvaffel i sig. Da isen var inhaleret lukkede jeg Disney ud til ham. Der var lidt guf på hænderne som Disney var meget interesseret i, men han puttede sig ganske kærlig og til dels også forsigtigt op af den lille mand.
Jeg blev rørt af at se de to.

Jeg håber stadig det er vokseværk, men realistisk set tror jeg ikke rigtig på det længere. Selvom hans lille etter på højre albue ikke burde være til gene, er det vel reelt set kun Disney som kan afgøre om det er generende eller ej. Jeg havde håbet på at ham og jeg skulle hygge os med markprøver sammen. Ærlig talt ville jeg gerne have trænet lidt med ham, men for at skåne ham er det ikke blevet til så meget. Vi forsætter vores ture i svømmehallen og jeg håber stadig han kommer sig, men hvis jeg fortsat må nøjes med hygge gå turene med ham for han ikke skal lide, så er det sådan det bliver. Han kommer ikke til at leve på smertestillende og vi begynder heller ikke at operere på ham, men jeg satser på vi kan finde en gylden mellemvej sådan at vi sammen stadig kan få mange gode oplevelser sammen. Det bliver så måske ikke på markprøver, men det er vel også sekundært i.f.h.t. han fungere så optimalt i hverdagen som han gør.
Sammenligne sine nye hunde med de gamle man har oplevet mener jeg ikke man decideret skal gøre, men rent temperament og personlighedsmæssigt er både Rikke og jeg enige om at Disney er direkte sammenlignelig med Fimpe. Markprøver med ham eller ej så føler jeg mig stadig lige heldig over at jeg får lov til at opleve ham.


EDIT: Jeg har i dag, mandag d. 2/4, blevet kontaktet af prøveleder Claus Bjerre fra i lørdags, og han har en dummy til Disney og mig liggende som bedste brugsprøve. Fedt, siger jeg bare, jeg elsker den slags:-) Øv vi kørte hjem så, var slet ikke klar over der var sådan en præmie. Den er jeg altså rigtig glad for:-))

En lille video fra morgengåturen hvis du klikker her. Hovedet skal holdes lidt på skrå for at se den, men det må så nødvendigvis gå an:-)

/Jens

.

Lørdag var vi en tur forbi Videbæk for, at beskue Rikkes "børnebørn". Det var en stor dag som vi, måske mest Rikke, havde set meget frem til. Vi kom i god tid før hvalpekøberne så vi, måske mest Rikke, kunne få kysset dem alle af inden de andre kom. De er kære... det er alle hvalpe jo, det ved jeg godt, men det er altså en helt speciel følelse at sidde med "din egen" hvalp.
Berta hilste på i sædvanlig evig- glade stil, og de små stavrede så småt nysgerrigt rundt, mens Sika behørigt kiggede på. Det var rigtig hyggeligt.

Nicolai og Marlene har to børn, Tilde og Jeppe. Jeg bed specielt meget mærke i hvor meget indsigt de to små mennesker havde i hvor forsigtig man skal være i omgangen med de andre små. Lille Jeppe på et år kan ikke tale endnu, men havde virkelig meget på hjerte som han gerne ville dele ud af. På hans indesko var en lille bjørn, og han pegede ivrigt på øjnene af den. Det varede en rum tid før jeg fandt ud af hvad han nok forsøgte at fortælle mig. Han stryede Berta blidt over hovedet hver gang, og jeg er overbevist om den lille mand ville fortælle mig at jeg skulle passe på ikke at stikke fingrene ind i øjnene på hundene:-)
Jeg har opfattelsen af, at Tilde sidder endog rigtig meget hos de små. De faldt fuldstændig til ro i hendes varetægt, og hylede op når hun satte dem ned igen. Det havde de vidst vænnet sig godt til :-)

Hvalpenes nye familier kom, og det var rigtig fint at få hilst på dem også. De skal alle tre ud til familier som sideløbende med hygge- hund vil bruge dem til praksis jagt. Det er da prima. Der er ingen tvivl i mit sind om de hvalpe kommer til familier, hvor de er savnet, og man glæder sig inderligt til om ca. 4 uger.
En lang dag, lang køretur, men tiden løb af sted, og vi kørte hjem med en god fornemmelse i maven om de første Snowy hvalpe går en kærlig og tryg fremtid i møde.
 

/Jens

Rikkes egen Gadunga- krølle er jo blevet stolt fader til tre velskabte hvalpe. D. 25. januar nedkom Berta med de små via kejsersnit. De lette hundefødsler er ikke Nicolais tilfalden, men tre levestærke kuglerunde mega- bamser så dagens lys; to sorte drenge og en gul pige, og mor Berta har det også ganske fortræffeligt.
Snusen har det også godt:-). Vi fire drenge herhjemme fejrede begivenheden med en sværm af nus og godbidder. Vi havde selvfølgelig håbet på mere end tre af disse vidunderlige skabninger, men det er vi jo ikke herre over. Vigtigst er, at de alle fire har klaret skærene godt.

Rikke er meget beæret over nogen vil bruge hendes vovse, og glæder sig meget over at andre end hende selv kan se hvor dejlig han er:-)  Jeg forstår hende så udmærket godt. Har selv haft fornøjelsen, engang.....   Det føles som et skulderklap for de rigtig mange timer du har lagt i arbejdet med din hund. En anerkendelse :-)
Hver hund sit eget selvstændige individ, hver hund sin egen charme og gode sider. Der er ingen anden hund som Snowy, der er ingen anden hund som Berta.

Rikke er blevet endnu mere glad for IPADén, specielt funktionen at forstørre billeder bliver benyttet heftigt. Der er ikke nogen detaljer som bliver overset når hun hver aften sidder og kigger til "sine" hvalpe. Det har hun megen glæde og fornøjelse ud af, og ventetiden til d. 18. , hvor vi skal over og se på dem må føles ulidelig for hende. Vi skal derover samme dag som hvalpekøberne er inviteret til, at se de små. Selvfølgelig skal den stolte fader også med, det skal de alle tre, men også for de nye familier kan se det fædrene ophav til deres hvalp. Jeg forstår Nicolais hensigt med de alle kan mødes, men jeg er ikke andet end sikker på det er en taktisk brøler, at invitere Rikke samtidig med de nye familier. De nye familier vil helt afgjort gerne have lov at nusse og studere. De af os som kender Rikke, ved det ikke bliver let, at komme til for hende:-)
Vi glæder os begge til d. 18.
Indtil da, må Nicolai troligt svare på en syndflod af sms fra Rikke så hun kan føle sig opdateret og så studere billeder.

/Jens

 

23-01-2012

Nu har jeg hørt rygtet, for gud ved hvilken gang, at de canadiske linier af goldens ikke er dresserbare. Efter foreløbig at have oplevet tre af den slags, er jeg tilbøjelig til at give folk FULDSTÆNDIG ret.
99% af det de viser er medfødt talent- den sidste ene % er det du selv bidrager med.

Mens vi venter på Berta!

Her i huset stiger spændingen til højdepunkter. Berta "er sat til" en dag i denne uge, og nu kan vi næsten ikke vente længere på de små kommer til verdenen. Da hun blev scannet sagde dyrlægen mindst tre, men ud fra billede af hende må der næsten være flere end tre. Bedøm selv:-)  I mine øjne ligner hun een som er ganske besværet af den tykke mave. Det bliver rigtig spændende:-).

Pu ha siger Berta vist. Hun var noget mere vims og ubesværet sidst jeg så hende.

Vi gik en dejlig tur i skoven i går, og tog lidt billeder og video af min lille guldklump. Han lider lidt af vokseværk staklen, så det er ikke så voldsom med træning som vi lægger for dagen. Også utrolig som han skyder i vejret altså! Der er ingen af forældredyrene som er specielt store, så lidt spøjst.
Fredags satte jeg mig ude i haven med en dummy, og vi råhyggede med at hente og kravle op til den gamle og være helt salig med dummien i munden. Han er rigtig god til at underholde den gamle :-)

Nu har jeg jo fundet ud af hvordan man lægger video på, så det morer jeg mig med for en stund:

Apportering

Fri ved fod

/Jens

2011 blev på flere områder præget med blandede følelser på hunde og katte fronten. Vi måtte en lørdag formiddag i februar "pludselig" sige farvel til min elskede gamle Fimpe- fis. Gizmo havde hverken albuer eller hofter og måtte lade livet i al for ung en alder måneden efter, kun lige netop blevet 1 år. Efter mange tunge overvejelser valgte jeg, at sende min Guinness samme vej gr. hans temperament og adfærd. Vores smukke han- mis, Bailey, fandt jeg død og kold på loftet af stalden. Tanker og overvejelser har været mange og tunge før, under og efter de kedelige oplevelser vi har haft. Tårer er grædt, men vi har gjort som vi har følt har været det mest korrekte for vore dyr og for os selv, og vi føler stadig vi traf de rigtige beslutninger. Vi går ikke decideret og sørger, men vores husdyr er bundet i vores hjerter, og vi vil altid mindes dem og de stunder vi har haft sammen med dem på godt og ondt.
Ære være Fimpes, Gizmos, Guinness´og Baileys minde.

Der er også sket mange rigtig gode ting, og til alt held er der mest i den skål:-)
Vi har stadig en af Rikke´s killinger, vi har fået dejlige Disney, Snowy- snus skal være far for den første gang, og så har Rikke haft rigtig mange gode oplevelser på jagter og markprøver med Snowy og Percy.

Rikke ville så gerne have en langhåret kat, og inden vi havde set os om, rendte der to uldtotter rundt oppe på første salen. Kort var tiden inden de kom ned og delte sømpoter ud til hundene, men det er gået rigtig godt, og Chili som er den vi har tilbage, hygger sig gevaldigt med drengene og de med hende.
Jeg kan få lov at give hende godbidder, åbne og holde døre for hende i et væk, ellers holder hun sig til Rikke, ellers ignorere hun mig med feminin kynisme:-)

Citat Rikke: "Tænk at jeg skulle opleve, at være glad for at få en goldenhvalp i huset".
Disney er kommet til. Han er en lidt anden type hund end de jeg har været "vant" til; lidt mere rolig måske.
Jeg tror ikke han bliver en hund som Guinness og Fimpe som begge kunne løbe himlen sort i hastighed, men han kan bestemt lide at træne og apportere, og hans næse fejler bestemt heller ikke noget. Og stolt er han for at vise ting frem som han finder rundt omkring. Utalligt er det skrammel han kommer rendende med når vi går luftetur; øldåser, plastikposer, papir, rådden siv (favoritten), en oppustet hjerteformet ballon, en død mus, kapsler etc.. Turkisfarvet tyggegummi har vi sågar fanget ham i at gå og gnaske på.
I går fangede han en såret krage på stien nede i mosen, som han prompte "nakkede" og stolt bragte. Fars hund:-)
Han vokser bravt, lidt over 23 kg. siger vægten her i en alder af små 6 måneder.

Percy går som familie og jagthund. Han stresser ganske enkelt for meget op til at gå på prøve med. Han stresser så meget, at vi i starten af jagtsæsonen har været til dyrlæge med ham fordi han havde opkast og nægtede at tage føde i nogle dage. Han har fået konstateret begyndende mavesår, og ordene var "at det du gør med ham kan han ikke tåle". Derfor bliver han sparet lidt mere end han ellers ville være blevet, og der har ikke rigtig været noget siden. Rikke nyder at være med ham på jagt, og han vil stadig blive trænet og holdt i ørene, men prøverne er det sikkert nok helt ude med for hans vedkommende.

Snowy har haft et kanon år. Gadunga-krølmåsen har kvalificeret sig til både vinder A og B, udstilling har han også været på. De forsøgte sig lidt på de skrå brædder med en vinder C og oplevede stor succes som "dagens bedste". En vinder A skulle også forsøges, og Rikke fik den helt store oplevelse, at få sin første vinderplacering på en A prøve. En tydeligvis meget glad og meget stolt Rikke.
Snowy skal være far. Et besøg fra Jylland har mundet ud i at kennel Sporhuset venter hvalpe efter Snowy og deres egen Berta. De forsøgte sig også sidste gang Berta var i løbetid, men da gik hun tom. Ejeren Nicolai er en disciplineret fyr. Han havde bestemt sig for en hanhund til sine hvalpe, det skulle være Snowy, vi prøver igen. Så det er med ekstra megen glæde vi ser frem til uge fire hvor Berta er sat til.

Godt Nytår til de der måtte læse disse linier:-)

Et par små video med Disney:

Disney 1

Disney 2

 

/Jens

/Jens

Fantastisk dag!

Først tillykke til Peter Abel og Dronning Katrine med at blive fuldcertet til brugchampion- hvilken bedrift:) Sikker 1. vinder blev Peter og Katrine foran svenske Janne Stihl, som fik CK, og morens egen gadunga Snowy som ærefuld 3. vinder.

Forskellen på Snowy og de to andre lå i håret på brystet, hvilket må siges at være ganske udmærket, eftersom Snusen stadig kun er lidt over to år. Det er første gang Rikke oplever at stå i en finale på en A- prøve, og hun er forståelig nok mægtig mægtig glad, og rigtig stolt over sin dejlige hund. Og så på hans debut i vinder A. Efter dommernes udsagn, var han en snert fra at få CK. Den detalje tror jeg ikke Rikke hørte, hun var ovenud glad for bare at gå dagen igennem, og hun har haft en helt fantastisk god oplevelse.
Hvad der er gået godt, kan aldrig tages fra os, og de gode oplevelser skal nydes i fulde drag:-)

/Jens

Rikke har været til familie træf med vejr- kuldet, kun den ene manglede. Dagen bød på underholdning og fin beværtning hos  Bjarne og Gitte Rønnøw. Det havde efter sigende været en helt fantastisk hyggelig eftermiddag og aften:-)

Rocket -Townes -Snowy- Coco -Datie- DJ -Lucca- Sky-  mor- Gaby -Sascha

Disney har været en tur forbi sin hjemstavn. Jeg havde en tur - retur dag til Karup og tog ham med dels til behagelig selskab, men havde også den tanke, at hvis det passede ind ville vi køre forbi og sige hej til hans menneske mor og far. Kun Marlene var hjemme, og det virkede som hun var rigtig glad for at se ham:-) Det er der kommet nogle fine billeder ud af som Marlene har været så sød at dele med mig:-)

/Jens

Naturen og vore hunde har deres luner, men som konsekvens af, at Berta gik tom synes vi det var en naturlig følge, at få Snowy testet for sin re- produktions evne. Derfor er det både med glæde, og lettelse, vi i dag fik ham testet og får resultatet, der siger han han har en sædkvalitet over norm:-)
 

/Jens

Desværre gik Berta tom så der ikke kom nogen hvalpe i denne omgang, men Nicolai har fået en god snak med dyrlægen, og sandsynligheden for han var for sent ude med parringen er rimelig til stede. Han siger han vil satse på foråret igen. Det håber vi, for vi havde selv set meget frem til klonen af de to glade vovser. Vi vil i nær fremtid få klarhed over om fejlen ligger andet sted.

Snowy har været på officiel udstilling, og fik Very good i brugshundeklassen. Inden da, havde Randi Jensen af flere omgange taget kærlig hånd om træningen af Rikke og Snowy optil, og man må sige det gav pote- Rikke fik ros for sin præsentation af ham. Super med folk der vil videregive deres erfaringer til os novicer :-)

Tiden var også kommet til, hvor Rikke vovede et forsøg i vinderklassen med Snowy, og sikken debut. Det er selvsagt med sommerfugle i maven springet tages, og ambitionen var sat til ikke at falde alt for meget udenfor, og det må man sige blev opfyldt. Snowy gik hen og vandt! Det er helt vildt, og det var en ydmyg, men så sandelig også en ovenud glad og stolt Rikke der kom hjem fra C- prøve i går:-)
I løbet af dagen havde hun fået gode dessiner af Maria Nielsen om hvordan hun skulle føre ham, og ja, det virkede:-)

Rikke ved udmærket godt træerne ikke vokser ind i himlen, men hun er forståelig nok meget lykkelig for sine mange gode oplevelser med krølmåsen.

Tak til Randi og Maria for den udsøgte assistance, og tak til mesterfotografen fra Hagested for, som altid, at tænke på at evig gøre andres store øjeblikke:-)


/Jens
 

Lige nu ligger han og sover på Fimpes gamle plads ved spisebordet.
Disney kom hjem i går. Som de fleste nok kan forstå, var vi spændte på hvordan lille- lorten ville tage afskeden og køreturen. Keine problem- da vi havde flyttet alt det han kunne nå og gnave i inde fra buret lagde han sig bare til at sove. Midtvejs Fyn vågnede han op til fornyet dåd, og vi tog en god strække ben og tisse pause. Ind i kassen, fortsat ingen problemer.
Han fik lov at rende lidt rundt i haven på egen hånd inden de to store kom ud. Hurtig hilse på hinanden, og alle tre følges ad i haven som har de gjort det altid. Percy er mest interesseret i den lille, er rigtig god til at passe på ikke at være for voldsom i legen. Snowy er lidt mere ligeglad med ham.
Mens Rikke og de store drenge var på tur, blev vi to hjemme og nussede og han lagde sig til ro og sov trygt i skødet på mig alt mens de var væk.

Aftenen i går gik megen af tiden nede på gulvet mens flimrekassen kørte. Han undersøgte ALT, gnavede lidt hist og her inkl. i mig, gøede af kattene de første par gange han så dem, der var nok at tage sig til. Han endte op på tæppet ved sofaen sammen med de to andre, og han sov så tungt at jeg måtte vække ham da vi gik i seng. Når vi får hvalp, tager vi en madras ned og sover i et ekstraværelse sammen med dem alle, hvalpen i et bur ved hoved- enden af madrassen. Han pev lidt de første minutter, men gik hurtig over til at gnave lidt i en bidering inden han igen drattede om. Kl. fem blev de store urolige, han vågnede med, og efter en hurtig tissetår i haven blev kl. syv inden han var helt udhvilet. Det er da luksus!

Dagen i dag er startet på fineste vis. Han går hjemmevant rundt, og finder selv til ro når han behøver det. Rikke er måske nok ikke så imponeret af hun hele tiden må hente hundetæpperne fra kurvene ude i haven fordi han slæber dem derud, men han morer sig fantastisk med det:-)
Han graver lidt i plænen og gnaver dørkammen, jo han har skam hurtig fundet sig til rette, man skulle næsten tro han havde boet her altid- det føles sådan.
Vi har haft de to første "apporteringer". Mens Rikke og de store var på morgentur underholdte Disney mig ude i haven. Han slæber rundt på noget konstant, så hvorfor ikke også en dummy tænkte jeg- vi kan jo ikke bare sidde der og glo. To gange smed jeg den, og begge gange spurtede han hjem i hovedet på mig med den:-D

Jeg er glad for min hvalp, og jeg er dybt taknemlig for tilliden fra Marlene og Lasse, og for det arbejde de har lagt i at ruste ham godt til tilværelsen. Disney har fået en kærlig og oplevelsesrig start på livet.
Tusind tak for det hele:-)

Disney er trådt ind i vores tilværelse med de store træsko på, og han er så hjertelig  velkommen.

/Jens

Nyt album lagt i galleriet, og lidt mere af misserne i deres album.

/Jens

Vi fik lov, at forstyrre Marlene og Lasses weekend ro med en "kort" weekend besøg hos de små. De har fået en mega kravlegård inden døre, og en stor del af plænen at boltre sig på. Jeg tænkte "uheld" og den store kravlegård, men inden tanke var blevet til ord havde Marlene smidt dem alle udenfor så de kunne tisse af der, og jeg fornemmede en velfortjent stolthed da hun fortalte, at hun så at sige ikke havde nogen uheld inden døre. Syn for sagen fik vi da de alle havde været en tur oppe i fodertruget. Efter veloverstået bespisning, gik man artigt over i et bestemt hjørne af det udendørs areal og ordnede det man behøvede! Vi snakker altså 4 ugers hvalpe.

Hvalpene er godt prægede allerede. Ikke et øje lod bemærke Lasse støjede med en stor hammer for at sætte hundegård op, og os lod de heller ikke til at lade sig synderlig genere af. Glade og tillidsfulde undersøgte de alt med stor interesse, nød vores kærtegn og opmærksomhed. Jeg tog dem een efter een med ud i det store fremmede for at se deres reaktion. Jeg havde nok forventet de ville sige lidt fra, men i den forventning blev jeg slemt "skuffet". Deres reaktion var nærmere, at kvitterede med at putte sig kærligt ind til mig som vi havde kendt hinanden altid. Et godt stykke fra de andre satte jeg dem på jorden, tja det generede dem heller ikke synderligt. Derimod virkede det som de forventede jeg havde en eller anden leg vi skulle lege nu jeg havde taget dem med ud på tur. Når jeg satte mig ned kom de glade og løbende hen til mig- igen som vi havde kendt hinanden altid.
De hvalpe har været meget i hånd og de har oplevet rigtig meget allerede.
Rikke fandt en favorit ved nøje granskning af målfoto, jeg kan måske være tilbøjelig til at give hende lidt ret, men hvalpene er altså utrolig meget ens og de er stadig meget unge. Vi er altså endnu ikke helt enige om hvem Disney er, men til gengæld er vi helt enige om, at det nok ikke betyder det helt store hvem i det kuld man får.

Efter et par dejlige timer i Fam. Birkebæk og hundes selskab benyttede vi lejligheden til, at besøge Løveparken. Perfekt vejr, aktive dyr, og en lang dag med mange gode indtryk, hvor vi også fik talt rigtig godt sammen om små- vovserne. Nyt album lagt i galleriet.

/Jens

Endnu et visit hos de små. Marlene havde prøvet at spare lidt på deres kræfter til jeg kom og vi tog dem ud på græsset. Det kan ikke være nemt at prøve få dem til at hvile hvis de ikke selv vil, men de kvitterede med at snuse nysgerrigt, og picnicen i det grønne blev koloreret med leverance i frisk form fra mor Chili inden man lagde sig udmattet i græsset for at sove. De har det sgu godt de små:-)

Sjovt så meget der kan ske på bare en uge. De er stadig ikke meget andet end store degklumper pakket ind i dejlig blød rød pels, men de er begyndt at reagere på lyde og synsindtryk, og nysgerrige som bare pokker. Stikker af er nok så meget sagt, men man skal da snart til at holde øje med hvor de små banditter er henne. De skulle alle sammen lige se hvad jeg var for en fætter da jeg satte mig i græsset, og et par stykker fandt praktisk anvendelse for den skygge jeg gav og puttede sig ind da trætheden meldte. Og så virkede det som de er ret vant til at blive taget op, de var allerede så småt begyndt at skabe sig når man satte dem ned igen:-)
Næste gang jeg skal se dem bliver om en god uges tid, hvor mor Rikke kører med over og beundrer de små.
Det glæder vi os meget til:-)

Fik jeg fortalt vi har fået kattekillinger? To små langhårede af slagsen. Havde næsten selv glemt det. De kom i søndags mens jeg var på job, og jeg så dem derfor først sent i aftes. Nåhh, hvor er de søde og sjove. De bor i fred for hundene på 1. salen sammen med os, og kan gå ned af trappen og kigge på hund i sikker afstand bag et gitter.
Der er gang i butikken må man sige, hvis jeg skulle have glemt deres tilstedeværelse gennem natten huskede de mig på det igen her til morgen:-) Og den ene har allerede hertil morgen været helt nede i stueplan. Der var pludselig uro i gangen og jeg gik ud for at se hvad der skete. Der sad hun- missen (Chilli) og gemte sig bag en hundekurv mens Percy stod og vrikkede halen af led. Snowy rendte rundt med et gummiben og spillede lækker, men det forstod hun vis ikke helt betydningen af. Jeg satte mig på gulvet derude og hun gik lidt forsigtig rundt mens jeg på under to meters afstand sad og nussede med to MEGET nysgerrige hunde indtil hun roligt hoppede i sikkerhed. Det vare vist ikke længe før de kommer til at gå frit rundt:-)

Chilli

tøsehygge:-)

Så kom Bailey også med:-)

.

 

/Jens

PS: hvis nogen skulle have lyst og interesse, kan man se billeder og videoer af de små på fam. Birkebæks hjemmeside, hvor der flittigt bliver opdateret.

---

I går var jeg et smut forbi hvalpene. Var lidt sent på den, og det blev kun til et kort visit. Blev mødt i døren af Chili som pænt tog i mod. Jeg har før kun set billeder af hende, og på de sidste af dem var hun en tyk trunte med en stor r*v. Det er hun bestemt ikke længere, pæn slank og ligner en racerbil allerede igen. Venlig og imødekommende var hun, rigtig sød og dejlig pige, en rigtig golden. I hvalpekassen lå de fem små bamser. Hundehvalpe er jo bedårende, og det er de her bestemt også. Den smukkeste lød og ved godt huld, små masende og små gryntende, puttede sig tillidsfuldt når man tog dem op. De små fik en tår mælk hos mor inden de drattede veltilpasse og mætte pladask om på ryggen, som menneskebabyer der trygt lægger sig til ro i sikker forvisning om intet ondt i verden kan ske.

Udover jeg selvfølgelig bed mærke i hvor lækre bamserne er, er mit største indtryk kommet efterfølgende, og har bidt sig i det jeg ikke bemærkede mens jeg var på besøg.
Der var så roligt. Roligt omkring hvalpene, hvalpenes egen ro, Chillis ro, de andre hunde der roligt og glade stod og kiggede på bag et børnegitter, Lasse og Marlenes ro.
Gode indtryk og rigtig god oplevelse.

6 more weeks to go:-D

/Jens

13/7- 2011.
Snowy har haft kærestebesøg. Udover de havde almen stor sympati for hinanden, og hyggede sig ganske gevaldigt med at lave badutspring og fjante leg sammen, gennemførte de også et par vellykkede parringer som meget gerne skulle ende op med de dejligste hvalpe i midten af september.

Berta er den skønneste tæve, som vi første gang hilste på til B- prøven i Ultoft plantage, hvor Nicolai, ejeren, kom forbi for at se på Snowy. Dengang gik der ikke mange sekunder før de rendte rundt og legede som to hundehvalpe der havde kendt hinanden altid. Jeg synes de står utrolig godt til hinanden, både i statur og meget ens i væremåde. Hun er den sødeste og dejligste tæve, som elsker sit arbejde og med et glad lyst sind.

Du kan se billeder af Berta, Snowy og de to sammen Nicolas hjemmeside. Klik på et af billederne og du kommer dertil.
Vi venter spændt!

/Jens

PS: Disney og hans søskende vokser ganske gevaldigt. Jeg tror allerede nu hans mor glæder sig til, ikke længere at have dem på kost:-D

10/7- 2011.

Så blev Disney født. Han, og 4 søskende kom til verden natten til fredag d. 8/7, tre drenge og to piger. Fem "kæmper" på hver 600 gram +, og i den smukkeste gyldne lød.
At der ikke kom flere er en overraskelse set i betragtning af, hvor stor Chili var, men hvalpene har så størrelsen med sig som havde de været flere. Trist der ikke kom flere i lyset af der var mange reservationer til dette kuld, og mange derfor får en skuffende melding. Til alt held meldte jeg min forhåndsinteresse så betids, at vi stadig når at få en. Det er jeg lykkelig for nu, men bestemt også meget taknemlig over jeg får lov til at få een, for mig, "må ha´" lille ny trold:-)

Til alt held, skal jeg en del på arbejde den kommende tid op til deres 8. uger, og det giver mig lejlighed til at smutte indenom og nusse lidt hvalp når jeg kører hjem fra job, så selvom afstanden mellem vores og deres hjem er på den forkerte side af 200km vil jeg stadig kunne følge dem hver uge. Mere held end andet, men det er nok første gang i mands minde jeg er glad for mine vagter ligger lidt tæt:-)

Du kan se de små under "albums".

Nu kan tiden kun gå for langsomt, og jeg ser meget frem til der skal nusses og leges med hundehvalp.

/Jens

6/7- 2011.

Nu skal jeg snart have ny vovse:-) Lasse og Marlene Birkebæk, laver en kombination som har givet mig kriller i maven- en "jeg må ha´" følelse. Den har længe været inde i mine overvejelser, og jeg er virkelig glad over at få muligheden for en dreng derfra. Der er en enkelt detalje, hvalpene er ikke født endnu, men hun er sat til her på lørdag så det er meget snart:-) Min arbejdssituation har ikke ændret sig det store til det skulle være lettere for mig nu at have en hvalp end for bare et halvt år tilbage, men med Rikkes tilsagn om fuld opbakning, bl.a bestående af at bruge sin kostbare ferie til at være hjemme mens man stadig er meget ny, vover jeg springet. Jeg kan/vil ikke leve uden en hund, jeg savner legen hver eneste dag.

Familien bag kuldet kender jeg særdeles godt, og jeg er ret sikker på der kommer lalleglade kanonkugler ud af det kuld- ligesom jeg elsker det:-) Familien til min hvalp er den primære årsag til valget er faldet som det er, men jeg føler mig også velinformeret om opdræt og hvalpekøb via den lette tilgang til oplysninger om deres opdræt som jeg kan få, plus de tålmodigt har svaret på en sand strøm af mere eller mindre kløgtige spørgsmål. Jeg kan ikke sådan lige holde øje med ham hver dag når de bor så langt væk, men jeg føler mig helt 100% tryg på de er søde ved ham:-).
Min dejlige datter, Trine, kom på navnet "Disney" til lille- fyren, og det faldt straks godt i min smag, så det vil blive hans kaldenavn.
Chilli, som Disney´s mor hedder, er efter en Fimpe søster, og hendes far fik jeg hilst på ved Hold DM, og han er bare skøn. Rikkes kommentar om ham: "han er lige så åndssvag som Fimpe var" (og det er altså vældig positivt ment i den her sammenhæng) Både Rikke og jeg var solgt i ham.
Disneys far, Jack, har jeg gået og skulet til når jeg har set ham, og tænkt at han virker ret lovende. Han er stadig meget ung, men mit indtryk af ham er, at han er kærlig og ekstrem opmærksom, og så er han knaldflot. Jack kommer ud af fornem familie, hvor linjerne har bragt flere top resultater, og der er stærke og arbejdsglade gener i ham hele vejen rundt. Wuf:-)

/Jens

4. juli 2011

Der er gået lidt tid, som en nedbrudt PC dog kan give fred:-) 4 mdr. gammel, og død skærm. Vel er det ikke en af de dyreste jeg købte, men jeg synes heller ikke jeg var overdreven fedtet. Nok om det, nu må vi se hvor længe den holder denne gang:-)

Rikke og Snowy har, sammen med stort set alle søskende, været en tur til det svenske UHM. Det havde vi set meget frem til, mest fordi vi selv synes, det er lidt sjovt han har deltaget i de tre nordiske UHM. De bestod, men en del point uden for præmierækken. Det var helt okay, han tossede for meget rundt på egen hånd, og var ikke ordentlig til stede.
Så fik vi også prøvet at være i Sverige Jeg vil æde en eller andens stråhat på, at de poster ikke var afprøvet med en hund svarende til klassen. Faktisk var der ren fløjte koncert på tre af posterne, og det er i mine øjne for voldsomt, og tegnet på posterne ikke er afprøvet på korrekt vis. Kun ganske få klarede den uden hjælp, og jeg er tæt på at sige, at hvis du klippede et par af posterne, var det ren og skær svineheld. Med mine øjne, var der dissideret indlagt fejl/fælder på et par, eller tre, af posterne. Hvad positivt var, at hvis der blev fejlkastet eller andet forstyrrende under din afprøvning, så fik du en chance til. Og så forstod jeg ikke altid helt den måde der blev dømt på. F.eks. var det tilnærmelsvis ligeså godt, hvis din hund var løbet aht og du måtte i det helt høje stemmeleje for at få kontakten, som at du gav et par enkelte fløjt og anvisninger. Og så kunne man blive placeret, selvom man ellers blev disket fordi man knaldede sin hund en ordentlig en på lampen midt under afprøvningen i finalen! Det var åbenbart også okay at give den et par ordentlige ryk i snoren lige inden du skulle gå fri ved fod. Deres mesterskab, deres regler, vi er gæsterne, men gennem mine øjne ser den slags altså ikke godt ud.
Selvom du ikke klarede finaleposten, var det også stadig godt nok til at få en placering. Hmm, sådan gør de, deres valg, som sagt tidligere, var vi gæster, men jeg forstår ikke hvordan man kan placere ekvipager der enten har været hårdhændet ved deres hunde, eller som ikke har løst opgaverne. Jeg behøver ikke forstå alt, men jeg undres. Nok om det, præmierne var til gengæld dælermer i orden- det var en sand overflod, virkelig imponerende.

Flere fra Snowy kuldet gjorde det rigtig godt, men Mogens med Snowy- søsteren Sacha gjorde det bedst. Sacha var klar, og det var Mogens så sandelig også. Sacha klarede de reelle markeringsposter til U.G. , og så var Mogens helt fremme til at bryde ind og støtte hende på de helt rigtige tidspunkter på de andre markeringer, og på fornem vis få det mest optimale ud af alle situationer. Perfekt kombination de to, perfekt samarbejde de lagde for dagen, og en fryd at være tilskuer til hvordan de sammen kørte den hjem. Mogens og Sacha burde efter min klare overbevisning have været placeret mindst en tand højere oppe, men 3. UHM blev de. Super at se dem stå der og velfortjent modtage folkets hyldest:-) Det er stadig rigtig flot, stort tillykke herfra:-))

/Jens

5. juni 2011

Vi har benyttet et par af weekendens dage, til at se godt hundearbejde og nydt det gode vejr og selskab i Region Centrum. Fredag var der en optakt til lørdagens DM med en "lille" WT. Rikke deltog med Snowy, og trods en lidt vel skuffende indsats af krølmåsen rakte det til en 2. vinder.

Lørdag DM for Hold, hvor Region Nordjylland trak det længste strå efter en spændende matchning mod Region Nordsjælland. Til finalen vil jeg sige, jeg er umådelig glad for jeg ikke skulle være med til at træffe den endelige beslutning om vinderen, for der var plusser og minusser til begge hold. Bagateller, der skulle opvejes mod hinanden. Som tilskuer ser og oplever man ikke alt, men den må have været svær, rigtig svær. Men tillykke til de vindende hold, med Midtjylland som bronche vinder:-)

Fredagens poster var unghunde venlige, men alligevel med lidt kød på. Og så var det helt vild hyggeligt:-)
DM posterne viste i mine øjne, at der var tænkt langt ud af boksen. Her blev der gået radikalt bort fra den ellers lidt kedelige tendens jeg synes jeg har bemærket til flere af vore normale vinderklasser; "bare knald noget længde på, masser af længde".
Afstande, opgaver, placering af skytter og hjælpere, ALT var gennemtænkt i detaljer og umådelig jagtrealistiske. Hver post var et stort set up, med hjælpere agerende som "skuespillere og momenter", og på mig virkede det som hjælperne virkelig glædede sig til at vise det frem som de havde planlagt. Det kan jeg godt forstå hvis de gjorde, for det var virkelig flot lavet det hele.

Weekendens arrangementer har været præget af den jyske ro, ingen fortravlede ting og hverdag skulede igennem her. Med sociale arrangementer før, under og efter selve DMét var der lagt stor fokus på sammenhold og klubliv, sådan at regionerne kunne mødes til andet end selve konkurrence. Hele arrangementet har været utrolig flot og velgennemført. Jeg synes virkelig Region Centrum fortjener stor ros for alt det de formåede at stable på benene for alle os andre.


/Jens

17. maj 2011

Kære Guinness,

Jeg har forsøgt, at gå stille med dørene med det, skjule det, og ikke viden omkring fortalt, at du havde et temperament og en adfærd som i mine, og Rikkes, øjne var et væsentligt problem. Flere har givet hentydninger og direkte sagt det til mig, men jeg har altid slået det hen. Afværget det fordi det var ubehageligt at blive konfronteret med det jeg godt selv vidste.

Du var en gudsbenådet gave at arbejde med, din hengivenhed og kærlighed overfor mig var exceptionel, og jeg elskede dig for dine mange gode sider. Jeg håbede vi med tiden kunne finde en løsning, der var god for os alle.

Hvis jeg bare havde gjort det, taget den grimme beslutning, da du blev omfotograferet, havde det føltes mere legitimt. I omverdenen ville jeg have lettere ved, at finde forståelse for min beslutning, som også dengang var på tale. Det ville have beskyttet mig selv, men at have sagt det er grundet din HD status er ikke sandheden.

Hvis jeg havde givet dig til et andet hjem, ville jeg have overladt ansvaret til andre om hvornår grænsen er nået. Jeg ville have beskyttet mig selv, men jeg ville være en kujon. 

Spørgsmål og ”hvisér” har gennem lang tid har floreret i mit hoved og har stået på næsten siden du kom til mig. Jeg har forsøgt, at rådføre mig hos andre, forsøgt at tage deres råd og meninger med i den indre diskussion jeg har haft omkring det her. Utallige sider og artikler er nærlæst i håb om, at finde de vise sten. Jeg har forsøgt ikke at tale så meget med andre omkring hvad den endegyldige beslutning skulle være, for svaret skulle være udelukkende mit eget.

Guinness, jeg elskede dig for dine mange gode sider du også havde, men som din formynder valgte jeg, at du ikke længere skal være i blandt os. Ansvaret og beslutningen er ene og alene mit. Meningerne om det vil være mange og forskellige, men jeg kendte dig bedst og det er udelukkende mig, som skal leve med den beslutning der er taget, og jeg har taget den beslutning som jeg føler er den bedste for både du og jeg. Jeg kan ikke tage ansvaret for de uheldige sider af dit temperament og adfærd, hverken hjemme hos os eller hvis du kom til andre mennesker. Jeg har ikke været dygtig nok, jeg har tabt, det er slut nu, og mit nederlag kostede dig Guinness, min allerbedste ven livet.
Jeg håber vi begge finder ro nu.

Ære være dit minde.


/Jens

30. april 2011

Marlene Birkebæk, www.falkirks.dk , har været så venlig, at tage et foto af morens krølmås til B- prøven i dag i region sydjylland. Tusind tak for det Marlene:-) Nogle vil måske undre sig og stille det spørgsmål, hvorfor der ikke er et af Guinness også?  Lad det nu bare ligge;-)

Vi har været lidt tidligt oppe i dag, kørt nogle "få" km, og godt møre efter en lang og dejlig dag. Vi stillede Snowy og Guinness i åbenklasse og Percy i vinderklasse. Percy teede sig noget nær som han har lagt sig for vane og sagde pænt hurtigt farvel. Kunne vi for fanden da bare finde den røde tråd til at få mere ro på den hund. Det er mest synd for ham, vi elsker ham lige højt selvom han er vild, men det han så gerne vil, bliver han stoppet i fordi han er så ivrig.
Jeg var den første af os oppe i åben. Klassen var fin- helt efter bogen, Guinness løb bare for dumt på en af markeringerne, og behøvede støtte = 2. pr. for mit vedkommende. Vi var spændte på terrænet, men det var ikke det, der var udslagsgivende for præstationen. Han markerede ganske enkelt ikke godt nok. Den type markering skal smaskes hjem uden nogen dikke darer, i hvert fald inden man, efter min mening, skal gøre sig forhåbninger om et videre karriereforløb. Ellers gik han okay i det store og hele, ikke prangende, men tilfredsstillende.

Rikke´s præstation var hun heller ikke videre imponeret over, Snowy havde virket lidt træt, men dog rakte det til en 1. pr.

Tja, vi tager derover for at prøve noget andet, og vi har den teori, at vi styrker vore hunde ved, at prøve nye terræner, nye prøver. Så må man tage lidt smæk med. Jeg kender ikke de vise ord, men hver gang vi ikke synes det er gået helt godt, er det et livligt samtale emne herhjemme. Faktum er, at jeg kom hjem fra job i går aftes efter, at have været væk siden tirsdag morgen meget tidlig, og det aldrig har fungeret for mig, at stille eller træne hund hverken på hjemkomstdagen, eller dagen efter. Der har vi lige skulle finde hinanden igen. I aftes insisterede jeg på at tage ud for at træne og Rikke tog med. Måske den fik bare liiidt for meget fuldt program, og måske derfor Snowy virkede lidt uoplagt, og Guinness ikke var nok til stede. Jeg ved det ikke, men hvad jeg ved er, at det har været en helt vild dejlig dag:-)

OG, at se Morten Rasmussen vinde med sin dejlige Gismo er da helt lykke. Jeg har sagt det tit, og jeg siger det nu igen, og sikkert også en anden gang- den hund er for lækker!


/Jens

24. april 2011

Påsken har for vores vedkommende bla budt på 2 stk. B- prøver med succes for egne hunde, og også for kuldsøskende til både Snowy og Guinness + lillesøster til Guinness, og et langt stykke hen af vejen også for mor Frida.

Vi er netop hjemkommet fra Lerchenborg, hvor Birgitte Echwald havde sin debut som prøveleder. Det gjorde hun godt, rigtig godt. Det var tydeligt, at der fra morgenstunden var fuldstændig kontrol over ALT. Jeg er meget imponeret over hvordan hun sikkert førte prøven igennem fra først til slut. Birgitte læser formodentlig ikke disse ord, men jeg vil alligevel benytte mig af lejligheden til at udtrykke min anerkendelse til hende. Super godt gået:-)

Vor næste prøve bliver på næste lørdag, hvor Snowy og Guinness for den sidste gang vil blive præsenteret i åbenklasse B. Pu ha, næsten lige så nervøs for den prøve som da vi stillede første gang, vil så inderlig gerne slutte klassen af med en flot præmiering. P.T. er det uvist, hvornår vi herefter igen stiller dem på B- prøver. De to små er stadig ikke mentalt klare på vinderklasse, og ej heller trænet op til klassen.
Måske vi stiller lidt WT for, at holde formen lidt ved lige.

/Jens

4. april 2011

I går søndag, afholdte labrador deres forårs prøve på Ravnsholt Gods. Rikke stillede begge hunde, Percy hendes den første i vinder. Opgaven var udpeget områdesøg, ca. 100m ude i nyfældet granskov, hvor hundene skulle hente to fugle, og hvis du holdte hunden på linien havde du et forholdsvis åbent stykke den kunne løbe derud i. Fin og ganske jagtrealistisk opgave. Percy gik nogenlunde ud på den første sending, det var okay, lidt stop og handling, men han reagerede fint og bragte fuglen. På anden sending til samme område gik det helt galt. Percy fik fært i en risbunke af et eller andet, og var lidt svær at få væk derfra igen, og blev derfor stoppet af den irske dommer Keith Mathew. Percy burde mere eller mindre være stormet direkte ud i området af egen drift når retningen var udstukken til ham. Vi havde frygtet lidt en vind eller forsvind prøve med alle de deltagere, 51, men sådan foregik det slet ikke. Percy fik en reel chance som han missede. Vi kan godt forstå man ikke har tid til en Percy, der synes han lige vil gå lidt på jagt.
Jeg synes Percy er en rigtig dejlig hund, der kan mange gode ting, men han er også god til at stresse sig selv op, og når han gør det, bliver han forstyrret og vild. Som her.

Snowy skulle have sin debut i åbenklasse B. Uha uha tænkte Rikke, det er noget der kan gøre hende nervøs. På C prøven syntes hun ikke han havde apporteret vildtet spontant nok, så det har hun selvfølgelig gjort en hel del ud af siden da, og han samler også pænt op nu når vi træner. Nu skulle det stå sin prøve. Jeg er lidt in- mobil disse dage gr. et skidt knæ, så jeg havde ikke fornøjelsen af at se dem oppe da der var for langt at gå, så jeg sad spændt i bilen og ventede på nyt. Endelig dukkede hun frem i det fjerne. Jeg kunne se på hendes gang, at skidt var det ikke gået, selvom hun forsøgte at agere neutral da hun kom nærmere. Pokerspiller skal hun nok ikke forsøge at ernære sig ved, hvis hun skulle få de tanker en dag. En flot flot 1.  præmie havde kræet arbejdet sig frem til, og Rikke var selv ovenud tilfreds med ham. Han var rendt lidt for langt på den ene markering, som han så måtte søge op, ellers havde det bare kørt U.G.
Og prøven var kanon godt lagt, øv jeg ikke så den, jeg må nøjes med referaterne.
Morens egen lille Snowy- Snus endte op som dagens bedste- første præmien er for sej, men anerkendelsen som dagens bedste... det er altså rigtig fedt, så kan I sige hvad I vil;-)
Sand gavebod af præmier Royal Canin havde sponseret; Dummytaske inkl. line, kasket, dummy og fløjte med snor, gaters, en rå mængde godbidder og 15 kg foder. Fedt!
Snowy virker på mig som han har det helt rigtige sind og temperament til Rikke. Hjemme er han en ganske forfærdelig kælepot og en lurendrejer af en gavtyv og han mener han kan charme sig gennem alle unoder. På opgave og ude er han fokuseret, tager alt i stiv arm og ligner en der er fuldstændig kold overfor omverdenen.

/Jens

4 X 1. pr. til 4 søskende Prøven i går var igen et familietræf for Snowy. Vi havde nemlig fornøjelsen af at være sammen med Sascha, Datie og Lucca, og de tre søskende fik alle en 1. præmie i hus. Det er så smukt, for filan nogle dejlige hunde i har fået jer, og hvor i fører dem så flot frem. Stort tillykke til jer også:-D		Snowy dagens bedste åbenklasse

21. marts 2011

Vi har gennem hele hans opvækst haft mistanke om, at Gizmo´s albuer ikke var for gode, og derfor insisterede Rikke på, at få en udredning på ham så snart han var blevet 1 år. Det blev så i dag, og det kunne næsten ikke blive meget værre. Som sagt, mistænkte vi hans albuer, fordi han næsten dagligt har vist en tendens til at halte på forbenene, men at hofterne også skulle være så slemme er en "overraskelse".
Rikke´s melding inden han blev lagt i narkose har længe været klar. Hvis hans halthed skyldtes en defekt skulle han ikke vågne op af bedøvelsen igen, og derfor er Gizmo nu sovet stille ind.
Det er et stort tab for Rikke, hun elsker sine Gaby- drenge mere end andet, og hun var nært knyttet til ham. Nu har vi pludselig kun tre hunde tilbage.
Tak til opdrætter Maria for en ellers rigtig lækker hund. Det har været en dejlig tid sammen med Gizmo i hans alt for korte liv.
Vi har hørt lidt om de fremtidige planer Maria har i sit opdræt, og det er næsten med statsgaranti sikkert, at den næste labrador her i huset også bliver en Lucky lab, om jeg så selv skal ha´ den.

Snorketræet, Rudolf, morfar og hvad vi ellers havde af kælenavne til den lille karismatiske personlighed, vil blive savnet i vor flok.

/Jens

Gizmo på den eneste C- prøve vi opnåede at opleve sammen.

28. februar 2011

Sikke en weekend på godt og ondt. Fredag til dyrlæge med Fimpe- sidste uges behandling tegnede godt, vi blev enige om at fortsætte, han fik sin vaccine og vi gik en lille hyggetur alene ham og jeg nu vi alligevel var ude. Guinness skulle trænes lidt, den gamle skulle oprindeligt være blevet hjemme, men han insisterede på at komme med. Jeg kunne simpelthen ikke kalde ham inden døre uden jeg skulle have skruet bissen på, og mit bløde hjerte løb af med mig. Han fik lidt også og han virkede glad og tilfreds hele vejen igennem. Jeg er glad for nu vi fik det med.
Lørdag startede så dejligt med sove lidt længe, gå den herligste morgentur med Rikke og alle hundene, Fimpe haltede måske lidt længere bag ud end sædvanligt, men ikke noget jeg lagde det helt store i lige der. Jo, en af gangene jeg ventede på ham krammede jeg ham da han nåede op til mig og jeg spurgte "kniber den i dag gamle".
Det med Fimpe- fisen skete lige midt i tilberedningen af morgenmaden. Han nåede end ikke at få den leverpostejs mad som Rikke gladelig tvangsfodrer dem med hver morgen. Der kom et stort fnys efterfulgt af en sand syndflod af frisk lyst blod ud af ham, lige midt i han lå med lange øjne efter hendes gøren på køkkenbordet.
Der kan af og til spores lidt væde i min den ene øjenkrog, men det er fint som det er. Jeg har haft en helt fantastisk tid med en helt fantastisk dejlig hund, og jeg er nået dertil, hvor jeg synes jeg har været usædvanlig svineheldig, at han ikke bare lå der for sig selv i en blodpøl mens vi var på arbejde. Jeg er glad over jeg kunne være tilstede og vise ham min kærlighed til ham til og med det sidste. Og jeg er glad for jeg var hos ham der hvor han måske behøvede mig allermest. Fimpe sov stille ind mens han lå og puttede sig hos mig.
Natten til i går var dybt underlig. Jeg lå vågen en stor del af den og mine tanker cirklede omkring ham uden der kom så mange konkrete billeder eller tanker på. Mine tanker var fastfrosset i et billede, hvor vi begge lå på gulvet og gav den gas med den helt store nussetur. Natten og de få timers søvn jeg alligevel nåede at få gjorde mig rigtig godt. I går morges vækkeuret ringede følte jeg mig udhvilet, rimelig afklaret og kommet et stort skridt videre:-)
Stor tak til alle jer, der enten face to face eller på anden vis, har udtrykt jeres medfølelse med mig. Det har varmet:-)

Lørdag efter vi havde sundet os lidt, pakkede vi den resterende del af flokken i bilen og kørte ud for at træne. Det gik skide godt, vi synes selv vi bød dem på nogle gode opgaver som de løste til UG, de var simpelthen skrup skrappe alle sammen. Jeg har købt nogle af de der tofarvede dummier som skulle i ilden sådan rigtig for første gang. De lyser afsindig godt op i luften, og jeg er ret overbevist om vore hunde løste deres opgaver så godt som de nu gjorde, fordi deres markeringsbetingelser blev optimeret. Dem kan jeg varmt anbefale. Jeg har købt dem på dummyshoppen.dk via linket på DRK´s hjemmeside.

Efter træningen kørte vi op til Joe for, at tage Fimpe´s så sidste afkom i nærmere øjesyn. Det var et herligt syn, 7 små plyssede bamser der allerede mosler lidt rundt, den ene mere nuttet end den anden. Der kan meget vel være en Fimpe version 3 blandt dem, og Joe spurgte også lidt til om jeg nu var helt sikker på jeg ikke skulle have den dreng han har "reserveret" til mig. Det er jeg, fristelsen er stor, specielt nu, men jeg har i lang tid været afklaret med vi ikke skal have så mange hunde i flokken igen. Fire hunde kommer vi nok aldrig under i antal, men så heller ikke flere. På vejen hjem, sagde Rikke hun ikke ville stå i vejen hvis jeg alligevel traf det valg med en lille ny. Det var okay for hende. Det var sødt sagt skat, det er dig der har bøvlet når jeg ikke er hjemme.
Emnet "skifte Guinness med D ud", har også været vendt utallige gange, men igen nej, jeg har det jeg har, og han skal ingen andre steder hen end hos mig. Jeg værdsætter venligheden og omsorgen, men jeg er glad som det er.
Back to topic; de små uldtotter. De er jo henrivende, det er alle hundehvalpe, men det nu lidt noget andet når det er ens egne:-) Pepsi får venlig moderlig assistance af Joe´s anden tæve, Sigga. Hun ligger i kassen sammen med dem og aflaster Pepsi i den moderlige gerning, hun har sågar lagt mælk ned så de også ammer hos hende. Første øjekast virkede det lidt spøjst, men yderst charmerende, harmonisk og alligevel helt naturligt. Endnu et visuelt billede på det formidable sind Spica og de Canadiske linier har bragt os. De er ved godt hul de små, men det er der vel ikke noget at sige til.
Vi tog lidt billeder af dem, enjoy:-)

 

		Der er vist ingen fare for du triller ned lille ven;-)	Pepsi hilser på

 

Søndag var jeg inviteret ned for at dømme en begynderklasse på C- prøve i Region Midtsjælland. Det var da en umådelig positiv oplevelse. En prøve kan være nok så veltilrettelagt, som tilfældet var her, men hvis hundene ikke har energi og gejst er det lige fedt. Flere gange før jeg har prøvet at dømme, har min tålmodighed i nogle situationer været testet i den grad, men ikke her. Der var ikke en eneste hund der ikke udviste arbejdsglæde og ej heller var der nogen der faldt helt uden for skalaen rent færdighedsmæssigt. Når jeg dømmer er det vigtigt for mig jeg fornemmer hundens arbejdsglæde, og her var jeg ved at gå til i logrende haler og glade udtryk. Der er i sagens natur stadig plads til forbedringer hos de fleste hist og her, men for mig, er det en sand fornøjelse, at se humøret stadig er tilstede hos en hund selvom man er ved at køre træt. Og det var en prøve i den lidt mere hårde ende af skalaen. Jeg synes det lover godt fremover.
Det eneste problem jeg så i.f.m. prøven her, var endnu en flok stjerner in spe, der kan gøre vejen for mine egne ambitioner om at nå langt endnu mere knoldet:-)


/Jens

---

9. februar 2011

Så oprandt dagen, hvor min dejlige Fimpe- fis blev far til endnu et kuld skønne hvalpe:-) Natten til i går nedkom Pepsi med 4 hanner og 3 tæver. Mor og hvalpe har efter sigende det godt. Hvis de der har givet tilsagn om en hvalp stadig holder fast, er der en enkelt, måske to tilbage.
Stort tillykke til Pepsi, Joe, Fimpe, og også mig selv:-)
Du kan følge hvalpene her: www.sungold.dk

16. januar 2011

Først et Godt Nytår til de der ser disse linier:-)

Vi har længe haft domænet "retrieverne.dk" også, men det har været sådan, at hvis du skrev det, blev du automatisk viderestillet hertil. Serveren denne her side ligger på taler ikke helt samme sprog, og det gør det gør den på "retrieverne.dk", og derfor vil jeg bytte rollerne om indenfor kort tid. For dig som bruger skulle ændringen ingen virkning have. Det er kun for mig det hele bliver meget lettere.

Percy har været forbi sin første vinder A. Det gik ikke helt som ønsket var, og efter 2 eller var det 3. såt måtte de forlade det fine selskab gr.  grebskifte. Øv siger jeg bare, der er lige noget med stressen der skal arbejdes mere med.

Så har Fimpe haft damebesøg. Søbjerggards Jolene "Pepsi" har været på besøg op til jul, og efter planen skulle det udmønstre sig i røde kanonkugler i uge 5 2011. Jeg glæder mig meget til at se de små- "Spica" - kloner som Joe udtrykte det med begejstring i øjnene.
Du kan følge dem her: www.sungold.dk og kig under "hvalpekassen".

Guinness har været på åben A i går, d. 15, og var så lykkelig at få 1. pr. Fedt siger jeg bare!
Prøven blev afholdt i Knuthenborg parken. Jeg havde set meget frem til, at komme på jagt i de smukke omgivelser, og det levede helt op til forventningerne.
Det var med en vis usikkerhed omkring hvor klogt det ville være, at melde så ung en hund til en åben A på denne tid af året, men altså, går den så går den og måske han jævnligt vil få lidt at stresse af på, og da jeg ved han er rimelig pænt rolig synes jeg vi skulle have oplevelsen. Vi lagde ud i første såt med to pænt lange dirigeringer- på den hårde side af 100m. Den første var jeg faktisk selv lidt overrasket over hvor godt den gik, nr. 2 lidt usikkerhed i starten over distancen over åbenklasse B, og så kom han nogenlunde pænt afsted. Godt Guinner- gøj:-)
Oversidning gr. manglende fugle på et par poster, en enkelt markering på rimelig god længde og det snart var middag, og stadig kun tre fugle. Lidt megen kiggen på, og lidt for lidt renden selv, men sådan ved jeg vilkårene er.
Efter frokost var forløbet lidt det samme igen. Det nåede aldrig at blive vores tur, og vi skulle helt til 4. og sidste såt efter frokost inden det skulle lykkes os at få den forløsende fugl. Det var en lang dag for den lille l***, rumpetten begyndte at klø, og trætheden lyste ud af ham. Det var hårdt, men det gik:-)
Vejret var lidt surt, vi sad lidt lovlig klemt på apportørvognen, fuglene lidt få til så ung en hund, men jagten kørte perfekt og prøven blev afviklet og styret med kyndig og sikker hånd af prøvelederen. Fedt at være "lidt med" igen. Super dag simpelthen:-)


/Jens

25. november 2010

Percy skulle endelig få lov at deltage på en åben A. Fin første pr. , mor er lykkelig, og den første vinder A er der tilmeldt til.

Guinness har været på golden åben A sammen med Rikke. Der er lidt med lydigheden generelt for tiden, og han gik ikke tilstrækkelig godt på hendes anvisninger- 2. pr.  Uanset hvad, har han det mere hår på brystet til næste gang, og formålet med hans tilmelding, udover selvfølgelig det kunne være vældig rart med 1. pr. , var for at hærde ham.

Gizmo har været en tur forbi brugsprøven og bestod:)

Snowy har været til dyrlæge og blive øjenlyst + fotograferet, og alt var i den skønneste orden Rikke er så glad, endelig er det lykkes hende at få en hund hvor helbredet er i orden:)
Guinness tog hun også med til dyrlægen nu Snowy alligevel skulle af sted, for at få ham omfotograferet. Øv, siger jeg bare..... C og D..... en tand ned på begge hofter. Jeg har sagt, at jeg accepterede hans C fra dengang og affandt mig med det, men jeg selvfølgelig da ville tage chancen på en om- fotografering. Vi spillede, jeg tabte stort... indrømmet, lige i nuet er det alligevel en tom og trist følelse der melder sig inden i.
Det bliver med ham som med Percy, de bliver brugt som intet var hændt. Vi lader dem ikke springe og gå på trapper og den slags, hvis vi kan slippe for det, men vi vil have et aktivt liv med vore hunde, og vi skal have det sjovt sammen så længe vi kan. Jeg har bare været drøn uheldig, hvis man kan sige det sådan. Ligeglad er jeg bestemt ikke, men jeg kan ikke rigtig gøre noget ved det. Det kan så godt være jeg ikke gider stille på prøver længere, kun tiden kan vise om motivationen er helt væk nu.
Og så kan jeg da glæde mig over Guinness stadig er en enlig svale. Ozzy (Polle) er også blevet fotograferet; A + 0 fik han- Super! :)

3. oktober 2010

Working test for goldens i Nordsjælland.
Tina med Lotus stillede i åben, gik en rigtig god prøve, men var død hamrende uheldig med en af dummierne på en dobbeltmarkering som de ikke kunne løse - øv sgu:(
Gitte med Pocket stillede i begynderklassen. Hun har knoklet og slidt med Pocket som er hendes første hund, stillet på et hav af træninger og prøver, har fået 2. og 3. præmier, men i går slog de igennem med mane´r. 3. WT begynderklasse med 83 point. Gitte strålede som en lysekrone - 20 point på den ene af posterne, det gik hun næsten mest op i selv *G*. KÆMPE tillykke herfra:)
Jeg selv stillede Guinness i åbenklasse, og blev 2. WT med 82 point.

Der er mere eller mindre indarbejdet et mønster for vellykket afvikling af en WT, og en filosofi i WT til forskel fra traditionelle prøver med "hurtig ind - hurtig ud" som giver indlagte pusterum mellem posterne for hundene mellem diciplinerne, og det man ved som virker, synes jeg man på nuværende stadie skal være ekstrem varsom med at eksperimentere for meget med. Respekt for initiativ, respekt for gode intentioner, respekt for tid og arbejde lagt i arrangementerne, og kun af oplevelser og erfaringer bliver vi klogere.
Jeg har før været inde på, at WT nok aldrig bliver min favoritdiciplin. Man skal aldrig sige aldrig, men jeg tror det her var min den sidste. Any way, det var en rigtig hyggelig dag.

Jeg er ked af, hvis jeg ikke fik sagt tillykke til alle de dygtige vindere, men jeg løb lidt kold i det og kunne ikke huske alle 15.
Men velment tillykke til jer alle:)

/Jens

8. september 2010.

30. august 2010.

Goldenweekend, hvor vi kun stillede den ene af dagene, markprøvedelen. Jeg skal ikke afvise jeg senere vil tage udfordringen op, at stille på udstillingen også, men så er der lige nogen ting der skal indøves først. Og han skal være to år.

Jeg stillede i åben som første hund, da jeg også skulle give en hånd som hjælper i vinderklassen.
Prøven var på det gamle kaserne område i Ringsted.... ja, jeg er holdt op med at træne derinde selv for snart længe siden. Jeg ved ikke hvorfor, men det virker på mig Guinness ikke fungerer derinde, måske fordi det er et sted vi mest bruger til at lufte.
Og så skulle vi køre prøven fra "den forkerte" side", så kriller i maven inden vi skulle op var der nok af.
Prøven havde en passende sværhedsgrad, var velplanlagt og gennemført. Jeg har set Guinness gå sine bedre prøver, specielt er han urutineret i det frie søg, men det rakte alligevel til en 1. pr.

Mine ambitioner for 2010 var brugsprøven og at han for enden af sæsonen skulle være en god begynderhund, så jeg har længe været rigtig godt glad og tilfreds. Åbenklasse har været lidt "ekstra", og mest været for, at give ham mere hår på brystet. Men jeg er glad og stolt over min lille hund:)
Det har aldrig imponeret mig, at en ung hund kan tage alt slags vildt, og løse 100 m lange dobbelt markeringer. Jeg tror ikke på, at man med usvigelig sikkerhed kan løse de opgaver samtidig med, der er fuldt fokus på alle de mange ting der skal ligge til grundlag for den videre karriere. Jeg tror heller ikke på hunden er mentalt moden. Jeg kan tage fejl, men sådan har jeg det stadigvæk.
Ambitionen for 2011 er, at ende op med en god åbenklasse hund B, og 1. pr. åben A i slutningen af året. Perioden op til næste års sæson start skal bruges på at konsolidere tingene og styrke hans selvtillid.
Jeg havde nær sagt tak for i år, men vi har det norske UHM næste weekend, en WT, og måske også en åben A, foran os.

Ellers var "mit" afkom godt repræsenteret.
Smillia, Polle og Pocket i begynder, Lotus i åben, og Sandi i vinder.
Jeg fik ikke snakket med nogen af dem efter prøven, andet end Gitte, men Smillia fik endnu en 2. pr., 5. på stribe... jeg ku´ f...... godt tænke mig at se hende oppe.
Polle ved jeg ikke?
Pocket 3. pr. efter et par knaldapporter,
Lotus var oppe i åben mens det regnede allermest, der var jeg kaster i åben, og jeg kunne kun svagt skimte gennem vandfaldet, at det vist ikke gik helt som det gerne skulle.
Sandi´s debut i vinder inkl. finaleplads; flot!

Tillykke til jer der vandt en hel masse, og tak for en hyggelig dag©

17. august 2010.
D. 1. august fik Snowy sin debut i begynderklassen, og sin debut i prøvemiljøet, alt i stiv arm og fin 1. pr.
Percy var i åben og fik 2. pr.
Guinness fik sin debut i åbenklassen. Han startede fint, og klarede dirigering og markeringer i fin stil, men efter en ellers god start i det frie søg knækkede filmen for ham og han smed to duer for at søge videre. Shit happens tænkte jeg, måske han på det punkt ligner den gamle. Fimpe skulle helst også have en prøve at varme op på efter ferien før han gik godt, og har smidt et fugl i ny og næ når det hele blev for meget.

Weekenden efter stillede vi igen i åben, og jeg var 100% sikker på 1. præmien var hjemme. Der var stadig plads til forbedringer, men han gik fint uden på noget tidspunkt at virke træt eller stresset, men dommeren fandt en revne i skindet på en due fra det frie søg, og så var vi disket. Jeg strippede duen, fandt ingen tandmærker, knuste legemsdele på duen, og jeg havde ikke bidt mærke i nogen usædvanligt ved hans vildtbehandling i afleveringerne heller- Pisse ærgeligt, og total uventet for mig.
Jeg fik sidenhen af vide, at andre hunde ikke blev belastet for nøjagtig samme fejl, men vi skal videre. Det er et faktum revnen var der. Shit happens:)

Så skulle vi til Jylland for at deltage i B prøve og UHM.
Snowy startede i begynder og lagde ud med endnu en fin 1. pr. Lille ting ekstra kan siges, at de var fem fra det kuld der startede i begynder, og alle fik 1. pr. Er sgu lidt sejt synes jeg;)
Guinness startede i åben som den næste. De fleste hunde havde lidt problemer med den svære af fuglene på db markeringen. Guinness havde det modsat.
Jeg var bestemt selv tilfreds med hans præstation, men var klar over flere elementer godt kunne have været udført væsentlig pænere og bedre, mere rutineret, og derfor var jeg lidt mere i vildrede om præmieringen end jeg måske normalvis er, hvorfor ventetiden medens dommerne, (der var elevdommer på), voterede føltes uendelig lang. Spændingen blev forløst med en 1. pr.- super lækkert!
Så skulle Percy i ilden, og han skulle gå samme prøve som Guinness.
Percy høvlede dirigering og markeringer hjem i fornem stil, og gik egentlig også et fint frit søg. I hans vildtbunke manglede der en vildtart, en and, hvorfor det ikke var helt overraskende at der måtte være sket et eller andet undervejs som Rikke ikke havde bidt mærke i. Det viste sig, at Percy var gået fra en and. Mens vi ventede på dommen, blev Rikke kaldt ind igen. Dommerne fortalte hende, at de havde noteret sig Percy var gået fra en and, og fordi det undrede dem var de gået ud og taget anden i øjesyn. Den havde været fyldt med myrer, og derfor havde de besluttet sig for at give ham en chance til. Tre ænder blev lagt ud, men ikke tale om han ville samle dem op før Rikke insisterede så det blev ved en 2. pr.
Det ændrede så ikke noget, men jeg kunne forstå på de øvrige tilskuere, at de også syntes det var kanon godt dommerarbejde den måde de håndterede situationen på:)

Gitte stillede Guinness bror Pocket i begynder, og fik 2. pr. Godt gået i to:)

Så blev det Unghundemesterskab, og sikke da en fest! Krølmåsen endte jo med at stå kun slået af en enkelt. Jeg fulgte ham på de tre første poster, og sikke han dog ku´ den lille.
1. post var rimelig ordinær. To enkel markeringer på begynderklasse niveau. Post to var en rimelig lang enkeltmarking, hvor sværhedsgraden mest lå i længden. Post tre var en enkeltmarkering på vand, hvor længden også var sværhedsgraden.
Mens vi ventede på post tre kom Mogens og Snowy´s søster Sascha ud for at tage post 6.
Overrasket? spurgte Mogens mig på en lidt cool måde:) Ja, ærlig talt, han var jo nået til den post som jeg selv så inderligt selv ønskede at nå til, og når nu jeg havde set hvordan hundene faldt af på stribe. Men sejt, det var det sgu´, og han gik hele vejen, sådan!

Jeg skulle i  ilden som nr. 90. Inden havde Preben med Snowy´s søster Lucca som nr. 94, lavet den aftale at vi fulgtes ad hele vejen igennem, og man skal ikke sige han ikke holder ord- den ting er helt sikker:)
Guinness og jeg fik fuldt hus på post 1, lidt søg på post 2 gav 18 point, og fuldt hus igen på post 3.
Da jeg kom til post 4 nåede jeg lige at se en ultra glad Rikke modtage fugl 2 på db. markeringen, og gå til post 5:)
Jeg kunne også se en glad Preben komme til ventelinien til post 4.
Post 4, var en db. markering i samme område hvor jeg havde været op dagen før i åben. Denne gang vinklet lidt anderledes, og givet en tand eller tre opad  i sværhedsgraden. Uha da da, nu bliver det sgu alvor tænkte jeg, men det gik fint, 19 point, og jeg gik videre til post 5.
Den havde Rikke været igennem da jeg når frem, 19 point scorer de, og hun stråler af glæde hele vejen ud til post 6, a´ point med den førende.
Jeg når lige at registrere Preben komme ud til post 5 inden jeg selv skulle i ilden:)
Db markering igen, sværhedsgrad vil jeg betegne som svær åben/ let vinder. Først kastede fugl, lander på modsatte bred af et vandhul, og anden kastede fugl lander rimelig tæt på ideal linien til første fugl. Fik jeg nævnt skrænterne hundene skulle op og ned af? 19 point sgu, og a´ point med Rikke, og kun det frie søg fra triumfen.
På ventelinien til post 6 snakkes, der om hende den rødhårede der lå to point bag Stig. Hun har gjort det, hun har gået hele vejen, og det med 113 point. Smukt skat:)
Stig var nu førende med 115 point, imponerende.

Guinness var ved at køre flad, og jeg prøver at bade ham lidt og se om jeg kan samle ham lidt op, men han er træt den lille. Det frie søg var af rimelig størrelse for en enkelt hund, og for at få fuldt hus skulle alle 8 stykker vildt indsamles. Nogle havde gjort det på lidt over 4 min.
Jeg vælger bevidst, at satse på det mere sikre, pæne siddende afleveringer, ro på ham inden han skal ud igen. Nu må det ikke gå galt.
Guinness går helt flad, samler 7 stykker forholdsvis hurtigt, med ikke særlig pæn vildtbehandling, og han magter ikke at komme helt i bunden den sidste gang. Alligevel rækker det til 17 point, og a´ point med Rikke på den samlede 2. plads med 113 point.
Jeg er helt oppe at køre, vi er igennem!
På vej ud fra det frie søg får jeg lige hilst på Preben der står med det bredeste smil, og venter på det bliver hans tur.

Ved bilen kværner jeg en øl uden nåde, og da den er nede ser jeg lige ryggen af Preben. Jeg går over til ham, og han har gjort det, han har gået hele vejen- det er så sejt, og som jeg siger længere oppe, han holder ord ham Preben:) Nu er de tre hunde fra samme kuld der har gået hele vejen, og nr. 4 gjorde det senere da Erik og Coco havde været på.
Sådan noget bliver jeg altså imponeret af, af fem startende kuldsøskende er de fire gået igennem, og de er altså kun lige netop blevet et år de små skiderikker:).

Efterhånden som tiden går, ligger det mere og mere fast, at Rikke og jeg stadig vil ligge a´ point på 2. pladsen, to point fra Stig på 1. pladsen, og vi skal i matchning.
Jeg har virkelige seriøse overvejelser om, at stoppe her for jeg har erkendt Guinness er brugt for den dag, men altså, løser han det bliver jeg glad, gør han ikke er jeg stadig glad, så selvfølgelig skal vi prøve vores chance.
Rikke skal i matchning på holdet før mig, og da klapsalverne lyder dernedefra går jeg ud fra hun er igennem.
Vi skal på- makkeren, som er Stig får en db markering, medens jeg øver mig i ro på post på lidt vildt der er smidt under skud og hujen. Da Stig er på vej hjem med nr. 2 fugl bliver jeg sendt på en enkel bagudsending. Den løses med lidt bøvl, og vi bytter plads.

Guinness henter den første fugl rimelig okay, men får ikke den sidste selvom han var tæt på den flere gange, og jeg prøver alverdens ting for at støtte ham.
Sværhedsgrad på den samlede opgave vil jeg betragte som værende vinderklasse.
Shit happens- selvfølgelig er det ærgeligt, men jeg har stadig haft en rigtig god weekend, og vi fik alle de chancer der skulle til, plus lidt til. Fair nok:)

Mors lille Snowy bliver kåret som 2. UHM 2010, det er altså stort. Jeg har aldrig selv før deltaget til UHM før, men jeg har altid fornemmet en æresfrygt når der taltes om UHM, og efter at have prøvet det på egen krop forstår jeg meget bedre hvorfor.
Man kommer ikke til, at modtage folkets hyldest på parolen til UHM, uden både fører og hund er gjort af rette stof.
Og så tænk lige på Stig mestrer det tre år på stribe. Det kan jeg kun have respekt for.

Tak alle jer der lagde tid og kræfter i alle disse fantastiske arrangementer:)

/Jens

16/8- 10

D. 22 juli blev Snowy 1 år. D. 1. august fik han sin debut i begynderklassen på Fyn med fin første præmie, og nu i går søndag blev han 2. Unghundemester 2010.
125 tilmeldte hunde, tror det var 117 deltagende, og 115 ekvipager der gerne ville have stået hvor krølmåsen og Rikke endte:)  Vi har nok ikke helt konsumeret det endnu, det er helt overvældende, så fantastisk. Behøver jeg at sige Rikke er meget meget glad:)

Vi kom lidt sent hjem i går, smed en madras på gulvet så vi kunne ligge sammen med vovserne, stået sent op sammen med dem, gået en dejlig morgentur, og der ter han sig jo lige nøjagtig som han plejer. Leg og ballade, snusen og tissen, ja han ved det ikke, og han er formodentlig også ret ligeglad, men nu har han en titel. I vore øjne er han jo en lille mand, der slet ikke er andet end en stor hvalp, men alligevel har han klaret det hele så flot i går- fantastisk!

Stort tillykke til jer andre der blev placeret, og nok specielt til dig Stig. 3. år i træk, 3 forskellige hunde- imponerende. Du gav os et varsko til afslutningen på UHM træningen, jeg synes Guinnes var rimelig god, Rikke og Snowy baskede mig med et point, men du lå i en klasse helt for dig selv.

Mere følger senere......
 

21/7- 2010

Rikke har i dag valgt, at sige farvel til Victor gr. hans tiltagende besvær med sine dårlige albuer

Vic har været en helt fantastisk dejlig hund, at dele tag og tilværelse med, og vi vil tænke tilbage på 9 skønne år sammen med ham. "Tyksakken" vil altid have en fast plads i vores hjerter.
Tak for en super dejlig tid Vic:)

/Jens

25/5- 2010
Vi har lidt problemer med at få vores hjemmesideprogram til at snakke sammen med serveren så det er lidt trægt med opdateringerne indtil vi har fundet en anden løsning.

Der er da ellers sket lidt. Bl.a. har jeg den forgangne uge lært den korrekte betydning af ordene: "det er okay du får den hvalp".  Iflg. Rikke betyder det, at jeg nærmest har tvunget hende til at få Gizmo:). Pyt, jeg tager det gerne på min kappe. Jeg har før sagt, at en hund som Snowy kunne få mig til at overveje at få labrador, men sådan lærer man nyt hele tiden:)
Snowy spiller med hele charme galleriet og jeg er faldet pladask for det, og så synes jeg han er begyndt at blive rigtig dygtig til sine ting.

Nok om det, Rikke har jo fået sin tredie Gaby dreng på stribe for en uges tid siden. Jeg skal lige love for er faldet godt til i sine nye rammer. Hold da k... en krudtugle! Han er bestemt ikke uden "evner". Der er stort set ikke det han ikke har bidt i, og det hjørne af haven han ikke har gravet i- der er tilsyneladende rigtig meget der skal klares når man så lille. Men han er også god til selv at finde ud af, at når døren står åben kan man godt gå ind i kurven og tage en lille lur, og man kan også tøffe ud i haven og få tisset når man så vågner igen.
Vi er vel efterhånden ved at "vænne" os til at have hvalpe, han er den 4. på 2 år, men begejstringen over ham er ikke mindre af den grund. De andre er ved at acceptere ham så langt, at han endda må ligge i kurv med en af dem af og til. Det er lidt forskelligt hvem der får den tvivlsomme ære, men kært ser det ud:)
Han er rigtig sød og lækker, og en rigtig kælepotte.

Og så er Fimpe er blevet far til et kuld hvalpe. Lørdag morgen fik jeg en sms fra John Juel, at Pips havde født et kuld på 4 tæver og en han. Stort tillykke til fam.  Juel. Du kan besøge dem her: Kennel Julis Stjerne.

Så var der Pocket, (bror til Guinness), som er blevet HD fotograferet med B og 0. Superlækkert han er sund. Indtil videre er det kun Ginner- gøjen der er faldet lidt uheldigt ud hvad det angår. Indy fik jo A + 0, og Reggae er blevet godkendt til service/ førerhund, så han er også "god nok". Så er næsten det halve af kuldet undersøgt, og indtil videre er det kun Ginner- gøjen der er faldet lidt uheldigt ud.

2/5- 2010

Sidste weekend var vi begge til B- prøve på Lerchenborg. Vore hunde var ikke lige i hopla den dag, faktisk gik det ret dårligt for os begge. Rikke 3. pr. , og jeg fik 2. pr.. Til middag var vi begge færdige, vi kiggede på hinanden og blev enige om at tilbringe resten af den solrige dag i haven.

Søndag var jeg en tur til racearrangement i Kulsø. Herlige omgivelser, og herlig prøve. Fin 1. pr. og bedste hund under 24 mdr.
Per med Smilla, Niels med Sandi, og Tina med Lotus havde også valgt at tage turen til det jyske. Jeg fik ikke fat i hvad Per fik af bedømmelse, men Tina fik 1. pr. i begynder og Niels 1 pr. i åben, og Niels blev bedste hund i klassen. Super godt gået! Jeg har et familie foto af Fimpe børnene på den anden pc, og jeg lægger det ind her når jeg har fået det overført.

1. maj tog Rikke og jeg til Sydjylland. Rikke fik en flot flot 1. pr  i åben klasse, og det blev nævnt på parolen, at hvis dommeren skulle have fundet en bedste hund var det Percy! lækker kommentar at få med.
Samme ære tilfaldt mig og Guinness i hans sidste begynderklasse, så det var to glade og tilfredse hunde inkl. ejere, der tog den lange vej tilbage.
Lidt ekstra krydderi oplevede Rikke i åbenklassen. Aht. vand, og en heste- prøve- galop- orienterings- ting der skulle tages hensyn til, var der en del vej at gå fra den indledende db. markering ud til resten af prøven. Mens Rikke ventede på sin makkerhund der ude, dukkede der op fra ingenting, men midt i det frie søg, en orangeklædt schweiss hundefører der var ude at gå med klove og blodflasken. Det fik de sig en hyggelig snak om og havde meget sjov ud af (det generede ikke prøven han havde lagt spor ud).

Søndag var jeg til working test i Nordsjælland. Vi lagde hårdt ud, fuldt hus. Næste opgave var en vandmarkering der landede tæt på den anden bred. Fin opgave, Guinness kunne bare ikke løse den. Jeg prøvede at støtte ham alt hvad jeg kunne drømme op, men jeg kan jo ikke dirigere den lille l... endnu. Mest trist var det at se ham glide en halv til hel meter forbi dummien uden at få færten. Jeg fik riiigtig lang snor, men blev forventeligt stoppet til sidst. Resten af posterne løste han vel egentlig okay. 19 - 15- 20 point, men det er jo lige fedt:(
Anyway, det kunne ikke ødelægge vores dag. WT bliver sikkert ikke min favorit diciplin, men jeg er helt klar positiv på der kan komme et publikum ud og være aktive med deres vovser som DRK normalvis ikke vil nå. Og så synes jeg det er ret fedt, at være sammen med folk, der efter at have et stort "0" alligevel stråle af glæde over at have haft den dejligste oplevelse med sin hund. Det smitter, og det var en god del af den positive oplevelse jeg fik ud af dagen.

Vi har haft nogle kanon oplevelser både i denne og forrige weekend, godt hjulpet på vej af mennesker der troeligt tropper op for at arrangere og hjælpe til uden at forvente at få andet end et velment tak for det:)
Gode dage, gode prøver, dejlige mennesker med lækre hunde. Tak:)

/Jens

18/4- 10

B- prøven på Fyn blev begejstringens dag- Percy 1. pr. og bedste hund i åbenklasse B! Og så var præmieoverrækkelsen en sand gavebod- foderpræmie, og en dummy fik de sammen med æren. Rikke er ellevild af begejstring, og jeg forstår hende så udmærket, selvom det er en smule hårdt at lægge øre til;).
Pæne reelle markeringer med en sværhedsgrad i den lidt højere ende, vanddirigering, og et frit søg i et kanon terræn. En rigtig fin tilrettelagt åbenklasse som det var en stor oplevelse at se Percy gå så godt på. Rikke har også taget noget til sig fra sidste uge så denne gang var deres samspil virkelig en fornøjelse at se på. Tror Percy- drengen så småt er ved at modnes og fatte alvoren af det hele- super:)

Guinness var jeg en tur med i begynderklassen. Han gik okay og fik sin 1. pr., men kombinationen af at komme hjem efter tre- døgns vagt aftenen før en prøvedag har aldrig virket for mig, og jeg kunne også mærke det denne gang. Han er slet slet ikke rutineret nok endnu til jeg kan stå og falde i staver, ingen overraskelse og ikke hans fejl, men jeg selv burde vide og gøre bedre. Anyway, det var en rigtig dejlig dag, og vigtigst af alt kom vi ud i miljøet, og en bekræftelse på jeg skal holde mig til min oprindelige plan om hvornår han skal have sin debut i åbenklasse.

Vi fik set Tom stå i sin første B- finale med Carlos.  Desværre spillede Toms nerver ham et lille puds, og de diskvalificerede sig selv inden de rigtig kom i gang. Kun ganske få hunde havde formået bare at løse de indledende poster, så at skulle bide skeer med toppen på sådan en prøve er en præstation i sig selv.
Jeg mindes stadig d.05-04-08, hvor vi hilste på Tom og Susanne den første gang, og da var Tom ganske ny og jomfruelig i hundeverdenen. Siden har Susanne også fået hund, og haft en nærmest himmelstormende karriere og indkasserede i går 1. pr. åbenklasse B.
Andre enten ikke når det, eller er væsentlig længere tid om at opnå det i allerede har opnået. Jeg synes det er en positivt indsprøjtning til hundeverdenen, at så forholdsvis ubeskrevne blade kan opnå så meget succes på så kort tid.

/Jens

12/4- 10

I weekenden afholdte Region Nordsjælland C- prøve. Noget af et tilløbsstykke må siges, med rigtig mange hunde i begynder og vinderklasse. Lizanne med DJ og Erik med Coco, (Snowy´s brødre), havde valgt at tage springet og tage deres debut i begynderklassen i den spinkle alder af små 9 mdr. Det skulle vise sig at være en rigtig god ide´. Lizanne startede som første hund og indkasserede en sikker 1. pr. Desværre nåede vi ikke ned og se hende før det var næsten ovre.
Erik skulle op som ca. 5 hunde før mig, og prøven var rimelig tilskuervenlig, så på lang afstand, kunne jeg nogenlunde følge med medens jeg selv ventede med Guinness. Ja, jeg var imponeret- den lille l... tordnede rutinevant rundt i fuld firspring. I enden af det frie søg var et dyrehegn som han med fuld skrald løb ind i uden at tabe gejsten af den grund. Coco indkasserede en 2. pr. Jeg forstår så ganske udmærket jeres stolthed over jeres små hunde- de er lækre, den slags hunde kan man ikke få for mange af (Spørg bare Rikke).
Stort tillykke til DJ og Coco:)

Gitte med Pocket, Fimpe x Frida, stillede i begynderklasse som sin første markprøve nogensinde. Desværre fik jeg ikke set hende, men en fin 3. pr. fik hun med hjem, og hun strålede af lykke. Da jeg spurgte om hun synes det havde været sjovt fik jeg et højt og klart ja:) Godt gået Gitte, med det humør og gå på mod kan det kun blive en fortsat succes historie:))
Tina med Lotus, Fimpe x Ronja, fik deres debut i åbenklassen, og her havde jeg lejlighed til at følge med i hendes markerings og dirigeringsarbejde. Det så faktisk rigtig fint ud, desværre var der lige lidt med en aflevering, eller to, der ikke var helt på plads, men ellers ganske pænt og sikkert. 3. pr. til dem- tillykke til jer også:)

Percy var den af vores hunde som først kom i ilden. 1. del var en vandmarkering under gang, hvor skytten gik ca. 90 gr. modsat forskudt af markeringsretningen. Den høvlede han direkte hjem. 2. part var dirigering hvor der skulle dirigeres 30 gr. forskudt af den rute man lige havde gået. Han blev sendt, stopfløjt og en hånd han begge reagerede prompte på, og den var hjemme. På dobbeltmarkeringen fik Rikke kvajet sig efter den først kastede fugl så Percy lettede en meter eller to. Han blev stille og roligt kaldt ind på plads igen, og løste opgaven hurtigt og sikkert. Det frie søg kunne jeg kun se på lang afstand, men for mig at se var der rigtig godt knald på ham, og han søgte energisk i hele området og lod sig ikke synderligt påvirke af makkerhunden der af og til halesøgte lidt. Min oplevelse af det jeg kunne se var, at nu begynder det at ligne noget der kan bruges til noget fornuftigt.
Der havde så været lidt med en blishøne i det frie søg som Percy ikke helt synes han frivilligt gad at tage med, og den slags koster jo. Percy endte op med en 2. pr., og Rikke og ham blev en positiv oplevelse rigere.

Guinness skulle en tur forbi begynderklasse. Her fik vi to landmarkeringer, og en ganske kort vandmarkering, hvorefter vi gik over til det frie søg. Guinness gik fint, dog med lidt mere damp i kroppen end sidst = ikke helt så fint som sidste gang vi var oppe, men det var stadig rigtig fedt at være med igen!. Alligevel gik han så fint, at hans fri ved fod, vildtbehandling/ afleveringer, lydighed og samarbejdsvilje gjorde det blev ham dommeren valgte som sin den bedste hund i klassen.
Det vigtigste på det her stadie er at blive hærdet og erfaringerne rigere, men jeg labber al den hæder og ære der måtte falde af undervejs i mig med stort velbehag, så det er bestemt med glæde og stolthed jeg tager hæderen til mig:)

Fimpe har været på forlænget weekend midt/sidst i marts hos Kennel Julis Stjerne- Det havde været ganske fornøjeligt. Flinke mennesker der nusser + en tæve at hygge sig lidt med, hvem der bare var pensioneret hund;). Hvalpene skulle efter planen blive født i uge 21.
Det bliver spændende hvad og hvor meget det bliver til. Mere om det når vi ved mere.

/Jens

1/4- 10

Så fik Guinness sin debut på markprøve B. Efter forrige uges oplevelse, var det en begivenhed jeg så frem til med en vis ængstelse, en ængstelse der til alt held blev gjort grundigt til skamme:) Han gik simpelthen pisse godt! Da jeg sagde apport til den første markering og så det var den rigtige hund jeg havde fået med i dag, kunne jeg lige pludselig stjerneklart huske hvad det var der gjorde jeg førhen har brugt så mange penge og meget tid på at gå på hundeprøver. Jeg er naturligvis farvet, og andre ser sikkert ting jeg ikke bider mærke i, men jeg selv har meget svært ved at finde ting der kunne gøres ret meget bedre end det han viste. Heldigvis var dommeren også godt tilfreds, så Guinness indkasserede sin første 1. pr. i begynderklasse B.
Jeg håber det er den samme hund jeg har med næste gang vi stiller, for det var så fedt. Jeg er så glad:))

/Jens

30/3- 10

Først det positive; "krølmåsen" har været oppe til brugsprøve, og han + de andre fra træningsholdet bestod med bravour. Stort tillykke til jer alle sammen, og tillykke med i har holdt samemn som hold hele den lange vinter i gennem- Godt gået!

Så har jeg hørt Smilia har været til officiel WT og klaret sig rigtig godt, så godt at det kun lige netop var uden for vinderplaceringerne:) lækkert Per!
Indy, Guinness´ kuldbror, har fået A og 0 på sin fotografering. Tillykke:)
Unik, Fimpe X Sigga, har fået A og 0 på sin fotografering- mere tillykke:)

Tja, så er der Guinness der også er blevet HD fotograferet, og det var lidt af en blandet fornøjelse- C blev det til, og 0 på albuer..... Røg drømmen om fortsat at kunne "levere" egen hund med det trick?? Jeg er blevet rådet til at lade ham omfotografere om et halvt år, da han er så ufærdig som han er. Nu må vi se hvor meget det vil hjælpe, jeg er ikke optimist i den henseende men selvfølgelig er jeg klar på at give det en chance.
Jeg bliver aldrig klog på det. Med Fimpe var jeg sent ude, og derfor blev det B, med Guinness gør jeg det når man kan og der er jeg for tidligt ude.
Det er stadig den samme hund som inden, men jeg må blankt erkende det er en tam fornøjelse med e´t, når du ikke længere har mulighed for at være med i din næste hund.... Det er ikke om jeg skal spare op til en hvalp til hver 5. år der vælter budgettet eller har indflydelse, men jeg har altid syntes det kunne være sjovt at være med i sin næste hund, og det lykkedes endelig med Fimpe, og det har da også været meningen det skulle fortsætte med Guinness.
Sådan bliver det måske nok ikke, nu må vi se hvad om- fotograferingen vil sige.
Vi har efterhånden hunde nok "man ikke kan bruge til noget", den 3. i flokken, endnu en hund "kun" til jagt.
Hvis om- fotograferingen ikke ændrer noget tror jeg sgu jeg tager en tur til Canada og henter den næste, det ville jeg også have gjort da jeg ledte efter hvalp, faktisk var den mere end halvt bestilt, men så fik jeg jo Guinness.

/Jens

21/03- 10
Så oprandt dagen, hvor det endelig kunne lykkes at gå til brugsprøve med Guinness, dejligt at få det på plads. Jeg husker stadig den første gang jeg havde en hund oppe i denne "diciplin", og det er stadig lige "rædselsfuldt". Lidt sjovt, hunden burde kunne de ting rimelig tidligt i sin karriere, men alligevel føles det som en kæmpe lettelse når den er bestået.
Guinness fik også sin debut i begynderklassen. Det var mildest talt ikke en særlig imponerende indsats vi fik lagt for dagen. Det er ikke overraskende at han ikke "høvler" igennem, og han viste også at han ikke har været nok i miljøet endnu. Han var for koncentreret på skytten, og markerer derfor ikke helt korrekt på to af de tre markeringer, og lydigheden er endnu heller ikke hård nok til vi kan køre det hjem den vej. Det frie søg gik mere som forventet og igen præget af den manglende tilvænning til miljøet. Min verden bryder ikke sammen, men jeg er altid trist over at få stillet en hund der ikke er klar på sine opgaver. Pyt med det- han er en lækker hund, sindssyg hurtig og fantastisk lærenem og træningsvillig, så han skal bare ud og have noget mere erfaring:)
Vi havde fornøjelsen af at hilse på brormand "Polle", i daglig tale Ozzy, og de to er som snydt ud af næsen på hinanden at se på.
I går havde vi fornøjelsen af at se Smilia. Det gør mig rigtig glad, at møde dem på prøverne, og jeg ønsker jer alle pøj pøj med den videre karriere.

Percy fik sin debut i åbenklasse, og det sås også på ham at det var længe siden han havde været i prøve miljøet. Markeringerne gik fint, og han så ud til at more sig i det frie søg, men det kneb lidt med lydigheden på dirigeringen. Det endte op med en 2. præmie, så vi må gribe alle chancer for at få ham med ud også.

Så er der lige den lille detalje med at Maria har fået hvalpe af samme kombination som Snowy..... det måtte bare gå "galt".,... så ja, der er en lille ny på vej til flokken.
Jeg har flere gange sagt, at jeg er lidt ked af jeg ikke skulle have hvalp nu, når Maria lavede samme kombination som Snowy, for hvis bare man kunne få en magen til ham så ville jeg have en. Han ligner sin mor og far i dejlig kombination, og charmetrolden ved lige hvor han skal trykke i mig, så nu er jeg en smule misundelig på det er Rikke der skal have ham, og ikke mig, men som Rikke siger: Du fik jeg jo din havetraktor skat.... nåhhhr ja, Rikke:)
Set i lyset af hvor lækker "krølmåsen" er af hund, + Victor har set sine bedste dage, + Percy er med D- hofter, har jeg endelig "indvilliget" , (kunne ikke sige nej), og ja...midt i maj ca.

/Jens